Om Østerbro
Østerbro er en administrativ bydel i København med 76.402 indbyggere (2016). Bydelens areal er 8,74 km2 og befolkningstætheden på 8.116 indbyggere pr. km2. Dog indgår f.x. Fælledparken og Nordhavn i arealet. I de beboede dele er befolkningstætheden langt højere. Østerbro udgør den nordøstligste bydel i Københavns Kommune og rummer ca. tolv procent af kommunens 602.481 indbyggere (2017). Den administrative bydel Østerbro blev etableret pr. 1. januar 2007 ved at Indre Østerbro og Ydre Østerbro blev lagt sammen til én bydel.
"Bro" er en gammel betegnelse for en brolagt vej. Ordet Øster- kommer af, at stenbroen lå lige ud for den gamle byport Østerport, der i middelalderen var placeret for enden af Østergade i det indre København. Under Christian 4.´s store nordlige udvidelse af byen kom den nye Østerport i 1647 til at ligge for enden af Rigensgade. I 1708 blev der bygget en ny Østerport cirka der hvor den nuværende Østerport station ligger.
Nordhavnen/Frihavnen der traditionelt har været en del af Østerbro bliver i disse år (2015-2020) kraftigt udbygget bl.a. med nye opfyldte arealer i Øresund. Nordhavn har fået sit eget postnummer; 2150, hvor det før var 2100 som resten af Østerbro.
Læs evt. mere om Østerbro hos Wikipedia.
Områdekort
Med kortet kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zoome ind og ud.
Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.
Street View (gadevisning)
Med Street View kan du "gå en tur" i området og se, hvordan
omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked,
busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk,
se hvor vi bor og vores omgivelser.
Har du lyst, kan du selv
præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil
dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt
her.