Om ejendommen

Her kan ejendommen og dens fællesfaciliteter beskrives. Det kan f.eks. være en beskrivelse af opførelsesår, boligernes størrelse, legepladser, vaskeri, parkeringsmuligheder, pulterkammer, fælles internet eller noget helt sjette. Husk at der også nemt kan vises billeder af faciliteterne. En beskrivelse kan i øvrigt også tit findes hos ejendomsmæglere, der har boliger fra jeres ejendom til salg.

Jo bedre beskrivelse, jo mere attraktiv fremstår ejendommen for både nuværende og kommende beboere.

Praktiske oplysninger til nye andelshavere

Velkommen til vores andelsboligforening A/B Rosendalsgade 14/16. Vi håber du bliver glad for at bo her, og har her på siden  samlet oplysninger af praktisk karakter til brug i hverdagen :

 

SKRALD & AFFALD:

I gården finder du mobilsug til rest-husholdningsaffald, som altid skal afleveres i pose. Skråt overfor mobilsuget finder du containere til henholdsvis plast, metal og elektronik.

Går du nogle trin op derfra mod Ringstedgade, ser du på venstre hånd containere til bioaffald og et skur med flaskecontainere.

Containere til blade, aviser og papir finder du i indhakket i Slagelsesgade mod gården.  Her er der også ophængt en beholder til brugte batterier. Pap kan afleveres i containere ud mod Willesmoesgade. 

Foreningen har et storskraldsrum overfor cykelkælderen. Det er vigtigt, at du sørger for at følge skiltningen på væggen, så der sker en sortering af affaldet. Det er os selv , der skal tømme storskraldsrummet, og en korrekt sortering letter arbejdet, men gør også, at der bliver plads til mere.

Farligt affald f.eks. spraydåser, maling og opløsningsmidler skal afleveres på genbrugsstationen eller til afhentning af miljøbilen. Se KK.DK/AFFALD.

 

EJENDOMMENS VANDRØR & GULVET I KÆLDERRUM:

Ejendommens vandrør er ved at være gennemtærede, og vi udskifter derfor vandrør på foreningens regning i forbindelse med renoveringer.  Påtænker du således en renovering af din lejlighed, opfordres du til at få et tilbud på udskiftning af dine vandrør, som videregives til bestyrelsen  til godkendelse. Vær opmærksom på, at alle lodrette rør skal være gjort frit tilgængelige. Foreningen dækker ikke udgifter til nedtagelse/ reetablering af skabe og kasser.

Hvis gulvet i dit kælderrum trænger til renovering, så sig det til bestyrelsen, før du tager det i brug, da vi er i gang med en gradvis cementering af vores kælderrum.

Bemærk at der ifølge brandtilsynet ikke må stå ting i kældergange.

 

TRAPPEVASK OG INGEN VICEVÆRT:

Trapperne bliver vasket af et rengøringsfirma, og de fjerner også papir og affald på fortorvet ved vores hovedindgange, når de er forbi. MEN vi har ingen egentlig vicevært. Der er kun os selv til at passe på ejendommen, og derfor er vedligeholdelse og miljø afhængig af , at alle holder øjne og ører åbne. Så hvis kælderdøren f.eks. står åben, så luk den, hvis ikke der er en håndværker i nærheden. Det samme gælder, hvis et vindue i opgangen står og klaprer, luk det. Slukker lyset ikke i opgangen, så prøv at finde den defekte kontakt, og sig det videre til en i bestyrelsen.

 

RØGALARMER :

Vi har monteret røgalarmer i opgangene , og de bipper, når batterierne skal skiftes. Sørg for at lave en aftale med din over- eller underbo, om hvem der skifter hvornår. Det handler om vores fælles sikkerhed, udskiftningen skal derfor tages alvorligt. Kontakt et bestyrelsesmedlem angående batterier.

 

FORENINGENS ARBEJDSDAGE:

Vi har 2 fælles arbejdsdage om året fra 10-14. Her hjælper vi hinanden med forbedringer/ reparationer af ejendommen. Det er også her vi tømmer vores storskraldsrum. Alle der deltager, får deres husleje nedsat med 500 kr i den efterfølgende måned.

 

LARM I FORBINDELSE MED RENOVERINGER/ FORBEDRINGER

I forbindelse med renovering af lejligheder begrænses støj fra hammer, elektriske bore- og skæremaskiner el. lignende værkstøj til mandag til fredag kl. 7.00 - 20.00, lørdag, søndag og helligdage fra 8.00-18.00. 

Da ejendommen er gammel og fuld af utætheder, skal du være opmærksom på, at støj, røg og mados trænger gennem lofter, gulve og vægge. Så skal du have nye lofter eller gulve, så sørg for ekstra god isolering for din egen og over-/underboens skyld.

 

BESTYRELSEN & GÅRDLAUGET

Bestyrelsen kan altid kontaktes pr. mail på : [email protected] eller ved personlig kontakt til en af de 5 bestyrelsesmedlemmer. De aktuelle medlemmer af bestyrelsen finder du under punktet Bestyrelsesmedlemmer i menuen til venstre, når du logger ind på foreningens hjemmeside med koden: 123

Foreningens vedtægter kan du finde under Dokumenter.

 

På opslagstavlen ved mobilsug finder du informationer om Gårdlauget Rosendal.